Summer MagicKør-selv-ferie i Florida har alle ingredienser til en vellykket familieferie. Navne som Orlando, Naples, Everglades, Fort Lauderdale, Key West og selvfølgelig Miami kender alle.
Orlando og omegn huser verdens mest gennemførte forlystelsesparker: DisneyWorld, Epcot, Kennedy Space Center, Discovery Cove og Sea World.
The Everglades er en verdens mest imponerende nationalpark, og at komme tæt på alligatorerne i en jetboat er en oplevelse for livet.
Vidunderligt klima året rundt, endeløse strande i både Miami i øst og ved Naples i vest, skal man naturligvis ikke glemme - det har Florida også. Overskuelige afstande til glæde for både børn og forældre. Flyrejsen til Florida er også overskuelig.
17 dage fra kr. 8.200
Pris pr. person, når to voksne og to børn (0-12 år) rejser sammen.
Sådan kan rejsen forløbe Dag 1: Billund/København - Miami
I får bilen udleveret i lufthavnen ved ankomst til Miami, der er Floridas største by. Overnatning på Howard Johnson Plaza Dezerland Hotel i Miami.
Dag 2: Miami Beach
Der er mange muligheder for en spændende dag i Miami. Besøg f.eks. Parrot Jungle Island og oplev mere end 1.100 farverige og eksotiske fugle eller kør til Miami Seaquarium og se shows med delfiner og spækhuggere. Bydelene Miami South Beach med de fantasifulde art deco-bygninger og Little Havana med den cubanske stemning er bestemt også et besøg værd.
Overnatning på Howard Johnson Dezerland Hotel i Miami.

Dag 3: Miami - Fort Lauderdale - Cocoa Beach (326 km)
Det er en lang køretur, så vi foreslår, at I gør holdt på vejen. Brug evt. det meste af dagen på turen, og slap af vel fremme - i morgen står de store oplevelser i kø.
Overnatning på Best Western Space Shuttle Inn
Dag 4: Cocoa Beach - Kennedy Space Center - Orlando (132 km)
Det er fra Kennedy Space Center de store rumekspeditioner bliver sendt afsted og man kan, hvis man er interesseret tage afsted til Florida, så det passer med en opsendelse - der er dog meget andet at komme efter: et besøg her inkluderer en guidet bustur, forskellige IMAX-film og en række udstillinger om næsten alt mellem himmel og jord - i hvert fald alt som har med rumfart at gøre.
Overnatning på Comfort Inn Universal Studios.
Dag 5-7: Orlando
Inden DisneyWorld åbnede i 1971, var Orlando blot en by som så mange andre, men i dag er Orlando et af verdens mest populære rejsemål. Mickey Mouse og hans venner har nemlig fået selskab af en lang række andre forlystelsesparker, hvoraf mange hører til blandt de mest besøgte i USA. Forlystelsesparkerne er gennemførte ned til mindste detalje, så det er ikke bare børn der imponeres af mødet med Mickey - voksne går som børn derfra med et stort smil på læben.
Der er så meget at tage sig til i Orlando-området, at det er en god ide at holde familierådslagning inden afrejsen fra Danmark.
Overnatning på Seralago Hotel & Suites.
Pr. 1. april overnatning på Comfort Inn Universal Studios.

Dag 8-9: Orlando - Tampa - Sarasota (255 km)
Efter nogle underholdende og aktive dage er det tid til et par afslappende dage ved stranden. Sarasota ligger på Floridas vestkyst ud til Den Mexicanske Golf, og byen er en af de mest kulturelle i Florida. En af de mest kendte attraktioner er The Ringling Museum, som både er et cirkus- og kunstmuseum.
Overnatning på Siesta Beach Resort and Suites.
Dag 10-12: Sarasota - Fort Myers (159 km)
Fort Myers er som Sarasota sol og strand. De fleste, der kommer her, bliver fascineret af antallet af snegle og sneglehuse. Når du har fået nok af strandlivet, kan du besøge opfinderen Thomas Edisons vinterbolig. Hans laboratorium står stor set urørt, som da han forlod det. På museet kan man se nogle af Edisons opfindelser, f. eks. glødelampen.
Overnatning på Outrigger Beach Resort i Ft. Meyers.

Dag 13-15: Fort Myers - Everglades - Key west (443 km)
Syd for Floridas fastland ligger en perlerække af øer, som er sammenbundet af ikke mindre end 42 broer, The Overseas Highway. Hvor Highway 1 slutter, ligger det tropiske paradis Key West, som også er USA's sydligste by.
Forfatteren Ernest Hemingway boede i Key West fra 1931 til 1940 og et besøg i huset er et must - selv om det måske mest interesserer de voksne. Key West Aquarium med hajer, tropiske fisk og havskildpadder er til gengæld noget, som skal opleves sammen med børnene, og det samme gælder Key West Butterfly & Nature Conservancy.
Gå heller ikke glip af solnedgangen på Mallory Square. Her på torvet samles gadehandlere og gøglere, som får selskab af gademusikanter, tryllekunstnere og akrobater. Kom i god tid, hvis du vil opleve det farverige skue, men vær forberedt på at mange andre kommer i samme ærinde.
Overnatning på Days Inn at Key West
Pr. 1. april overnatning på Doubletree Grand Key Resort

Dag 16: Key West - Miami Int. Airport (256 km)
Efter et par dage i bl.a. historiens vingesus skal tilbage ad de fantastiske 42 broer mod Miami. Nyd den sidste tid i Sunshine State, der helt sikkert vil være under huden på jer nu.
Dag 17: Ankomst til Danmark

Summer Magic turen kan også købes uden den oversøiske flyrejse. Kontakt os for pris på land-arrangement.
Pris pr. person, når to voksne og to børn (0-12 år) rejser sammen
Pris pr. person (bilgrp. C) Pris pr. person (bilgrp. V) Rejseperiode
Fra kr. 8.200 Fra kr. 8.600 1. oktober - 9. december 2009
Fra kr. 10.500 Fra kr. 10.700 10. december - 2. juni 2010
Fra kr. 11.200 Fra kr. 11.600 3. juni - 15. august 2010
Fra kr. 10.300 Fra kr. 10.700 16. august - 15 december 2010
Bilgruppe C
Chevrolet Malibu (4-dørs, automatgear) eller lignende. Plads til fem personer samt fire mellemstore kufferter.
Bilgruppe V
Chevrolet Uplander (4-dørs, automatgear) eller lignende minivan. Plads til syv personer samt seks mellemstore kufferter.
Prisen inkluderer
* Flyrejse Billund/København - Miami tur/retur
* Flyskatter og lufthavnsafgifter
* 15 dages leje af AVIS-bil i den valgte bilgruppe
* Fri km
* GPS navigationssystem
* Ansvars- og kaskoforsikring
* Ekstra fører (over 25 år)
* Første tankfuld benzin
* "Explorer Kit" med detaljeret kørselsvejledning og informationsmateriale
* 15 overnatninger på gode hoteller
* Administrationsgebyr og bidrag til Rejsegarantifonden
Tillæg
* Afbestillingsforsikring
* Rejseforsikring
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com